Kraftvaerk Foodtech bliver en del af Matilda FoodTech

Vi kan med glæde meddele, at Kraftvaerk FoodTech er blevet en del af Matilda FoodTech, der leverer digitale løsninger til hele fødevareindustrien.

En del af noget større

Vi kan med glæde meddele, at Kraftvaerk FoodTech er blevet en del af den fremadstormende svenske koncern, Matilda FoodTech. Matilda FoodTech leverer digitale løsninger til hele fødevareindustrien, i både den offentlige og private sektor. Med mere end 70 medarbejdere fordelt i Danmark, Sverige, Norge og Finland, der alle deler den samme passion for mad, sundhed, bæredygtighed og digitalisering, bliver vi den fremtidssikrede Foodtech leverandør i hele Norden. Sammen bygger vi en stærkere foodtech koncern, der ikke alene vil styrke det danske marked, men også bidrage med en større produktportefølje, der vil hjælpe virksomheder og offentlige institutioner med optimering af den daglige drift og samtidig accelerere processen for at fremme klimadagsordenen:

Danmark kommer til at blive et vigtigt marked for os og vi vil hjælpe vores kunder med at strømline madprocessen gennem digitalisering. Gennem vores løsninger og ekspertise, hjælper vi også vores kunder med at bidrage til de globale bæredygtighedsmål 12, 13, 14 og 15 ” siger Erik Bergseth, CEO i Matilda FoodTech.

Styrket dansk afdeling

Udvidelsen på det danske marked påvirker ikke den danske organisation, der forbliver som den er i dag. Vi vil fortsat servicere Dankost Pro brugere, der stadig vil møde de samme dansktalende medarbejdere, når der er behov for support. Fusionen påvirker heller ikke eksisterende Dankost Pro løsninger og brugen af disse, så brugere kan ufortrødent benytte programmet. Fremover vil afdelingen i Danmark kun blive styrket med flere medarbejdere. Det danske team glæder sig til at møde nye ligesindede kollegaer, der også brænder for bedre velfærdsteknologi til sundhedsvæsenet. Udbuddet af løsninger vil øges, blandt andet med en SaaS-løsning:

Jeg er begejstret for at være en del af en større koncern, med dets primære fokus på foodtech og klimadagsordenen. Vi har store ambitioner på vores kunders vegne, og med Matilda FoodTechs SaaS løsninger og kompetencer i ryggen, ser vi frem til at videreudvikle vores tilbud til det danske marked. Det bliver en spændende tid vi går i møde og vi glæder os til at introducere det danske marked for nye muligheder indenfor foodtech.” fortæller Lars Kejser, direktør i Kraftvaerk Foodtech.

Matilda Food Service Resource Management (FSRM) platformen vil inden for kort tid blive introduceret til det danske marked.

Bæredygtighed på menuen i hele Norden

Med udvidelsen følger også en partner, der har store ambitioner for klimadagsordenen på fødevareområdet. Matilda FoodTech har, ligesom Kraftvaerk Foodtech, i mange år haft fokus på både madspild og klimaaftryk. Vi ser især frem til erfaringsudveksling med de mange svenske kommuner, der i dag bruger Matildas løsninger til at reducere både madspild og CO2 aftryk. Og med Matilda brugere i både Norge og Finland, giver det også vores Dankost Pro brugere adgang til et Foodtech netværk på tværs af hele Norden. Vi ser vi frem til at blive en del af Nordens største Foodtech aktør i foodservice industrien.

I løbet af året inviteres eksisterende kunder til et webinar, hvor mere information følger. Det er også altid muligt at kontakte os for yderligere spørgsmål på enten mail eller telefon.

Kontakt

For yderligere spørgsmål eller kommentarer, kontakt da: 

Erik Bergseth, CEO, Matilda FoodTech AB, +46 73-978 9280 

Lars Kejser, Country Manager, Kraftvaerk Foodtech ApS, +45 3170 6133.

Om Matilda FoodTech og Kraftvaerk Foodtech

Kraftvaerk Foodtech udbyder fødevaresystemet Dankost Pro og tilbyder services til hele fødevareindustrien. Dankost Pro har været på markedet i over 25 år og bruges af mere end 220 kunder i Skandinavien, Grønland, Færøerne og Island, fordelt på cirka halvdelen i fødevareproduktion og halvdelen i storkøkkener, kantiner og hospitalskøkkener.

Matilda FoodTech styrker en bæredygtig måltidsindustri ved at hjælpe producenter med at levere sunde og bæredygtige måltider. Ved at tilbyde en platform for Food Service Ressource Management leverer Matilda en datadreven tilgang, der automatiserer, strømliner og forbedrer fødevareværdikæden i måltidsbranchen i hele Norden, fra indkøb til affaldshåndtering. Matilda platformen hjælper kunder med at opnå de globale bæredygtighedsmål 12, 13, 14 og 15.

Læs mere om Matilda FoodTech her